GUIDE

Samling af profilskinner

Fleksibel samling af montageskinner med Unistrut planbeslag

Unistrut® systemet er uden tvivl det mest omfattende og alsidige skinnesystem i verden til samling af stålkonstruktioner – og eksempelvis til montering af rørophæng og kabelføringer. Med de praktiske skinnemøtrikker og det store udvalg af beslag kan du designe og tilpasse dine skinnekonstruktioner, så de matcher dine behov – hurtigt og kosteffektivt.

Unistrut® systemet byder blandt andet på godt 70 forskellige beslag, herunder en lang række vinkelbeslag med vinkler fra 15 til 90 grader, base- og vingebeslag til montering af profilskinnerne på gulv, væg eller loft, u- og z-beslag samt ikke mindst et stort udvalg af planbeslag. Og hos Erik Larsen & Søn er vi naturligvis lagerførende på alle varianter.

Planbeslag til enhver skinnekombination

Har du brug for at kombinere flere montageskinner i et plan? I forlængelse af hinanden, parallelt med hinanden (I-samling), vinkelret (L-samling eller T-samling) eller i en vinkel på 45 grader eller mere? Så har vi mindst ét plant beslag, du kan bruge til at “splejse” skinnerne sammen i et plan. (Vi har naturligvis også en række beslag, der kan løse opgaven med at samle profilskinner i forskudte planer. Men det er en helt anden historie).

Se oversigten nedenfor med forskellige skinnekombinationer og vores anbefalinger til valg af planbeslag herunder.

Beslagguide til plansamling af montageskinner

  PLANLØSNING
BESLAG 2 skinner – ende til ende
(I-samling)
2-3 parallelle skinner
(I-samling)
2 vinkelrette skinner
(L- og T-samling)
1+2 vinkelrette skinner
(Krydssamling)
2 skinner med vinkel
(45° plus)
P1065 - Lige planbeslag, 2 huls    
P1066 - Lige planbeslag, 3 huls      
P1067 - Lige planbeslag, 4 huls        
P1941 - Lige planbeslag, 5 huls        
P2322 - Planbeslag (vinkel 45° plus)        
P1036 - L-planbeslag        
P1031 - T-planbeslag      
P1358 - Planbeslag        
P1580 - Planbeslag        
P1962 - Planbeslag        

Parallelsamling

To eller flere parallelle skinner

I enkelte tilfælde er der én oplagt løsning til samling af en skinnekombination.

Dette gælder eksempelvis ved samling af to eller tre parallelle skinner. Her er valget henholdsvis det lige tohuls beslag (P1065) og det lige trehulsbeslag (P1066). Og har du brug for at samle to skinner i en valgfri vinkel på 45° eller mere, så er valget også ret enkelt. Det justérbare planbeslag (P2322) løser denne opgave.

I andre tilfælde kan du vælge mellem alternative planbeslag til løsning af en given skinnesamling. Vælg beslag alt efter, hvor robust samlingen af skinnerne skal være.

Lige planbeslag, 2 huls

P1065

Lige planbeslag, 3 huls

P1066

Ende-til-ende skinnesamling

Forlængelse af skinner

Skal du eksempelvis samle to profilskinner i forlængelse af hinanden, kan du bruge det lige 2 huls planbeslag (P1065) og fastgøre splejsebeslaget med én bolt og en møtrik i hver skinne. Vælg det lige 4 huls planbeslag (P1067), hvis du har brug for en endnu mere robust samling med to bolte og møtrikker i hver montageskinne.

Lige planbeslag, 2 huls

P1065

Lige planbeslag, 4 huls

P1067

Vinkelrette skinner

Vinkelsamling (T)

Og har du brug for en T-samling, så kan du samle de to skinner med alt fra det lige 2 huls planbeslag (P1065) over det mere solide T-beslag (P1031) eller gå all-in med et V-formet beslag (P1358).

Lige planbeslag, 2 huls

P1065

L-planbeslag

P1036

T-planbeslag

P1031

Planbeslag

P1358

Vinkelrette skinner

Krydssamling (X)

Sidst, men ikke mindst. Skal du opbygge et skinnesystem på kryds og tværs eksempelvis til nedhæng af rør eller belysning fra et loft, så har du en lang række Unistrut planbeslag, du kan vælge mellem til brug for krydssamling af dine skinner. Eksempelvis de lige 3 eller 5 huls beslag (P1066/P1941, det solide pladebeslag (P1580) eller et krydsbeslag (P1962).

Lige planbeslag, 3 huls

P1066

Lige planbeslag, 5 huls

P1941

T-planbeslag

P1031

Planbeslag

P1580

Planbeslag

P1962

Skinnesamling

Ingredienser

Bore- og svejsefri montering og samling

Du fastgør nemt de forskellige planbeslag (og alle øvrige profilbeslag) på en profilskinne ved hjælp af den smarte skinnemøtrik (også kendt som spormøtrik eller flæskesvær) og en bolt. Profilmøtrikkens styrespor og form forhindrer, at møtrikken forskydes under montagen. Og bruger du en skinnemøtrik med indbygget fjeder, så bliver skinnemøtrikken desuden fastholdt under monteringen, så du har begge hænder frie undervejs.

Vi anbefaler, at du bruger M10 eller M12 skinnemøtrikker og bolte til fastgørelse af beslagene på montageskinnerne.

Varmgalvaniseret eller rustfrit beslag med standardmål

De plane beslag skæres af varmvalset pladestål og leveres som standard med en bredde på 40 mm og en godstykkelse på 6 mm. Huldiameteren på de udstansede huller er 14 mm og (med undtagelse af P2322-beslaget) er hulafstanden henholdsvis 20 mm (fra kanten af beslaget til hullets center) og 48 mm mellem hullerne (fra center hul til center hul).

Alle planbeslag leveres varmgalvaniseret (VG). Med undtagelse af beslagene P1580, P1962 og P2322 leveres planbeslagene derudover i syrefast, rustfrit stål (SS / A4 stål) efter AISI 316-S31 standard.

Vil du vide mere?

Lad os høre fra dig. Giv os et ring eller send os en mail!

Erik Larsen & Søn

Din autoriserede Unistrut distributør

Erik Larsen & Søn har gennem 3 generationer været autoriseret distributør af det alsidige Unistrut skinnesystem. Vores erfarne og faguddannede team hjælper dig gerne og giver dig ærlig produktrådgivning i forbindelse med projektplanlægningen og dimensioneringen af dit projekt. Og har du brug for særlig ”nørdet” specialistviden, trækker vi naturligvis på Unistruts specialister.