Guide til valg af overfladebehandling

Vælg rigtigt materiale og overfladebehandling

Vælg det rigtige materiale og overfladebehandling uanset om du står med en opgave i en opvarmet bygning eller i saltvand. Læs med hér og bliv klogere på materialer, overfladebehandlinger og korrosionsbestandighed.

Vælg det rigtige materiale og overfladebehandling

I skemaet herunder får du et overblik over, hvor lang tid, du kan forvente, at de forskellige typer stål og overfladebehandlinger kan holde under forskellige forhold. Brug skemaet til at vælge rigtigt hver gang med udgangspunkt i opgavens karakter og projektets krav til holdbarhed. Vælg primært de relativt billige elforzinkede og pregalvaniserede kvaliteter til indendørs brug – gerne i opvarmede bygninger. Vælg de galvaniserede kvaliteter til udendørs brug med lav eller moderat luftfugtighed og -forurening, Vælg de mest omkostningstunge rustfrie kvaliteter, når dit projekt og et hårdt miljø kræver det.

Korrosion NEDBRYDNING Miljø Finish
KLASSE μm/ÅR INDENDØRS UDENDØRS EKSEMPLER LEVETID/ÅR
C1 < 0,1
Meget lav
Opvarmede og tørre
bygninger. Ingen luftforurening/neutral
atmosfære.
Opvarmede kontorer, skoler, hoteller, butikker og lignende. >50:
ELZ, PG, VG, SS
C2 0,1 – 0,7
Lav
Uopvarmede bygninger med lav luftfugtighed og ubetydelig luftforurening. Landområder med lav luftforurening. Uopvarmede lagerhaller, sportshaller mv. 20 – 30:
ELZ, PG
>50:
VG, SS
C3 0,7 – 2
Moderat
Bygninger med moderat luftfugtighed og -forurening. By/industriområder og kystnære områder med lavt saltindhold. Fødevareindustri, bryggerier, vaskerier mv. <10: ELZ, PG
20 – 30: VG
>50: SS
C4 2 – 4
Høj
Bygninger med høj luftfugtighed og -forurening. Industriområder og kystnære områder med moderat saltindhold. Kemisk industri, svømmehaller, skibsværfter ved
vandet.
10 – 20:
VG
>50:
SS
C5-I 4 – 8
Meget høj
(Industri)
Bygninger med meget høj luftfugtighed og -forurening. Industri- og kystområder med højt saltindhold. Bygninger og områder med næsten permanent kondens og høj luftforurening. >50: SS
C5-M 8 – 25
Ekstrem
(Marine)
Bygninger med vedvarende, meget høj luftfugtighed
og -forurening.
Offshore og ekstreme miljøer med højt saltindhold. Offshore og konstruktioner under vand. >50: SS

  • (RÅ) Rå/ubehandlet stål
  • (ELZ) Elforzinket stål
  • (PG) Pregalvaniseret stål
  • (VG) Varmgalvaniseret stål
  • (SS) Rustfrit stål
 

(RÅ) Rå/ubehandlet stål

Ubehandlet stål med olieret overflade. Særligt velegnet til svejsning, pulverlakering og individuel overfladebehandling, da de ubehandlede produkter kræver et minimum af forarbejde. Populære produkter i vores sortiment er eksempelvis montageskinner, herunder P1000/P1001, P3300/P3301, P5000/P5001 & P5000.

Rå/Ubehandlet stål | Til svejsning, lakering og individuel overfladebehandling

Se ubehandlede stålprodukter

(ELZ) Elforzinket stål

Ved elforzinkning beskyttes stålet mod korrosion med et meget tyndt lag zink, der påføres ved hjælp af elektricitet. Helt lavpraktisk sænkes stålet i en væske med zink og der sættes strøm til stålet. Derved bindes zinken til stålet. Det er en billig metode, der dog ikke beskytter stålet lige så godt som eksempelvis varmgalvanisering. Du bør derfor primært anvende elforzinkede materialer til indendørs brug og i sterile miljøer.

Over tid får materialer, der er overfladebehandlet med zink et mattere, mere gråligt og patineret udseende som følge af, at zinken indgår i en kemisk reaktion med blandt andet ilt og fugt. Resultatet af den kemiske reaktion – zinkkarbonat – er ikke opløseligt i vand og zinkkarbonaten beskytter derved stålet, så det ikke ruster lige så hurtigt som ubehandlet stål.

Elforzinkning er en udbredt overfladebehandling til vores isolerede rørbøjler, bjælke- og supportbeslagene fra Lindapter, mange af vores profil- og montagebeslag samt en lang række tilbehørsprodukter, som bolte, skiver og møtrikker, ankre, skruer mm. P.S. støder du på forkortelsen FZB, når du kigger på skruer, beslag mv., så er de elforzinkede.

Elforzinkning | Primært indendørs brug og sterile miljøer

Se elforzinkede stålprodukter

(PG) Pregalvaniseret stål

Som ved elforzinkning beskyttes stålet med et tyndt lag zink, dog sædvanligvis med en tykkere belægning end ved elforzinkning.

Pregalvanisering egner sig som elforzinkning bedst til indendørs brug. En lang række af vores profilskinner inklusive P2000, P3000 & P4000 samt vores ankerskinner P3270 og P3370 fås i en pregalvaniseret variant.

Pregalvanisering | Bedst til indendørs brug

Se pregalvaniserede stålprodukter

(VG) Varmgalvaniseret stål

Materialer af varmgalvaniseret stål – også kaldet varmforzinket stål – har en markant højere korrosionsbestandighed og rustbeskyttelse end elforzinkede og pregalvaniserede materialer. Ved varmgalvanisering sænkes stålet i smeltet zink, hvilket giver en zinkbelægning, der er 3-6 gange tykkere end ved henholdsvis elforzinkning og pregalvanisering.

Varmgalvaniserede materialer er de mest udbredte materialer til udendørs brug. Du finder således modstandsdygtige, varmgalvaniserede løsninger overalt i byerne og på vejene. Eksempelvis er langt de fleste lygtepæle og autoværn fremstillet af varmgalvaniseret stål.

Alle vores Kee Klamp og Clarrods rørfittings er varmgalvaniserede ligesom langt de fleste af vores montageskinner og profilbeslag også fås i varmgalvaniserede udgaver. P.S. støder du på forkortelsen VFZ, når du kigger på skruer, beslag mv., så er de varmgalvaniserede.

Varmgalvanisering | Høj korrosionsbestandighed | Til udendørs brug

Se varmgalvaniserede stålprodukter

(SS) Rustfrit stål

Rustfrit stål er ikke overfladebehandlet konstruktionsstål som det elforzinkede, præ- og varmgalvaniserede stål. Rustfrit stål er fremstillet af en anden form for stål med et indhold af nikkel og krom, der dels gør det rustfrit, dels giver det en mere skinnende overflade. Støder du på betegnelsen A2 er der tale om ”almindeligt”, rustfrit stål.

Materialer af rustfrit stål er det oplagte valg til udendørs brug, hvor materialerne er særligt udsatte og eksempelvis udsættes for vand eller høj grad af fugtighed i luften.

Almindeligt rustfrit stål (A2) har dog ikke en høj modstandsdygtighed overfor syre- eller saltholdige væsker, som f.eks. havvand. Og selvom det måske ikke lyder logisk, så ruster almindeligt rustfrit stål altså ved påvirkning af syre eller salt. Under sådanne omstændigheder skal du bruge syrefast stål (A4), der udover krom også indeholder stoffet molybdæn, der giver stålet den mest holdbare korrosionsbeskyttelse – og derved også gør det til det mest velegnede materiale ved ekstreme forhold.

Med nogle ganske få undtagelser er vores rustfrie produkter – herunder profil-/montageskinner, en lang række profilbeslag og tilbehør som gevindjern, ankre og skruer, bolte og møtrikker – syrefaste.

Rustfrit stål | A2 | A4 | Høj modstandsdygtighed overfor syre- eller saltvand

Se rustfrie stålprodukter

I mere end 80 år har vi rådgivet vores kunder og hjulpet dem på vej med projekter i både opvarmede bygninger og havneområder. Vi hjælper også gerne med at finde en holdbar løsning til dit projekt.

Stål til ethvert behov

Hos Erik Larsen & Søn fører vi markedets største udvalg indenfor profilsystemer, stålsamlinger, rør og fittings til opbygning af enhver tænkelig konstruktion. Vores sortiment dækker bredt og matcher de fleste krav til materialer og overfladebehandlinger.

Webshop | Erik Larsen & Søn