Ny multifunktionel Unistrut profilskinne på hylderne
Vi har fået endnu en Unistrut montageskinne på hylderne. Med det tredobbelte slidshulsdesign er Unistrut P1000TTT profilskinnen nok vores mest alsidige skinne til dato.
Endnu flere anvendelsesmuligheder
De ekstra mange huller i hele skinnens længde gør, at du kan samle og fastgøre denne multifunktionelle skinne på kryds og på tværs. Og du kan hurtigt og nemt konfigurere og montere skinnerne on-site.
Brug eksempelvis denne multifunktionelle skinne til trapez-nedstropning af rør eller kabelbakker fra loft eller bærende bjælker. Eller brug skinnen til nem og hurtig samling af H-rammer til brug for føringsveje eller eksempelvis lagerreoler.
Den gode kendte Unistrut kvalitet
TTT-skinnen er naturligvis fremstillet i samme høje kvalitet som de øvrige Unistrut montageskinner. Skinnen er stemplet med en unik kode (QBN), der gør det muligt at spore skinnen til såvel producent som produktionsbatch. Så er du sikker på, at du ikke står med en billig efterligning.